I februar markerede EU toårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine med vedtagelse af den 13. sanktionspakke. Det har mindre betydning for de virksomheder, som har trukket sig fra Rusland, men hvordan påvirker EU's voksende pres dem, som stadigvæk er på det russiske marked? For at blive klogere på det kontakter jeg Anders Fournais, partner og advokat hos Hafnia Law Firm i København.
Anders Fournais rådgiver danske virksomheder om sanktioner og ifølge ham er de så omfattende i dag, at endda ved den mindste forretningsmæssige aktivitet med relation til Rusland løber man en risiko for at overtræde de gældende sanktioner. ”Du må ikke handle med den sanktionerede part og du må ikke handle med dem, som ejes eller kontrolleres af en sanktioneret part. I sidste ende betyder sanktionerne, at du skal legitimere og identificere både dine kunder og dem som ejer eller kontrollerer dine kunder, hvilket kan være meget vanskeligt og uigennemskueligt på det russiske marked” siger Anders Fournais.
”Dertil kommer, at hele den russiske banksektor er meget kraftig sanktioneret og stort set afskåret fra resten af verden. Hvis du har en virksomhed, som har aktivitet i Rusland, så skal du passe meget på, at du ikke modtager penge fra en russisk bank, som er sanktioneret. Og det går lige så hårdt den anden vej. Hvis du har en konto i Danske Bank, så kan du ikke overføre penge til Rusland, selv om transaktionen umiddelbart ser ud som en lovlig overførsel.”
Rusland er nu det mest sanktionerede land i verden, og det er ikke uden omkostninger for dem, som stadig er på det russiske marked. Sanktionerne griber ind i alle mulige forretningssfærer - i handel med levnedsprodukter, skibs- og luftfart og handel med alle mulige andre teknologier.
”Hvis en dansk virksomhed har et firma i Rusland, som sælger varer til russiske kunder, så skal virksomheden ved enhver transaktion screene den pågældende kunde, for at finde ud af om den er på sanktionslisten eller ej. Der er tusindvis af virksomheder og personer, som man ikke må indgå i transaktioner med.”
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at udover EU-sanktionerne har Storbritannien og USA vedtaget sanktioner mod Rusland, som alle virksomheder i Danmark bør overholde. Ofte går disse sanktioner videre end EU-sanktionerne.
Med hensyn til hvor omfattende sanktionerne er, hører vi dog overraskende lidt om de sager, der handler om brud på sanktionerne. Og dem vi hører mest om skyldes, ifølge Anders Fournais, banker der laver indfrysning når en virksomhed er ved at modtage penge fra eller er i gang med at overføre penge til en russisk bank, som er på sanktionslisten.
Årsagen til de indtil videre meget få sager, er mangel på resurser hos myndighederne. Men det er åbenbart kun et spørgsmål om tid. I EU har man endelig nået til politisk enighed om at kriminalisere overtrædelser af EU-sanktioner. EU's nye direktiv sikrer, at personer der overtræder eller omgår EU-sanktioner bliver retsforfulgt og fastsætter at medlemsstaterne skal definere strafbare handlinger ved overtrædelse af EU's sanktioner.
”Den store risiko for de danske virksomheder, som stadigvæk har aktiviteter i Rusland, er således, at de driver deres forretninger uden tilstrækkelig opmærksomhed og hjælp på området for sanktions compliance,” siger Anders Fournais.
