top of page

Adgang til det kaukasiske marked

Updated: Nov 4, 2023

Danske virksomheder har aldrig haft bedre adgang til det kaukasiske marked. I maj åbnede Danmark en ambassade i Georgiens hovedstad Tbilisi. Ambassadør Anne Toft Sørensen står i spidsen for en stab på 7 engagerede medarbejdere på ambassaden. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, ledsaget af en dansk erhvervsdelegation, benyttede lejligheden for at besøge landet og at vise støtte til Georgiens uafhængighed og reformer.


Jeg har haft telefonsamtale med en af medarbejdere på ambassaden, George Chumburidze, som er ansat i handelsafdelingen. Han oplyser at ambassaden hjælper danske virksomheder med formidling af kontakter og planlægning af møder både i Georgien og i naboland Armenien. Ambassaden har udarbejdet en rapport med en række Georgiens økonomiske nøgletal og med oversigt over investeringsmuligheder i landets energisektor.


Georgien har forholdsvis begrænsede restriktioner for udenlandske investeringer (FDI) og et mål om at blive en del af EU og NATO. Der er opbakning fra omkring 80 procent af befolkningen i landet til disse planer. Rapporten ” Investment Opportunities in Georgia & Energy Sector” kan frit rekvireres på e-mail:

andrej@oest-info.dkGeorge Chumburidze, som taler flydende engelsk, kan kontaktes på mobil +995 599 802 003 og e-mail: geochu@um.dk













Comentarios


bottom of page