Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har i dag 16 aktive investeringer i Ukraine, herunder i 14 virksomheder og 2 fonde. IFU har været i landet siden 2002, og siden krigens udbrud i 2022 har den foretaget fire nye investeringer i ukrainske virksomheder. Om IFUs engagement og erfaringer i Ukraine taler jeg med Lisbeth Erlands, Senior Vice President i IFU.
IFUs ukrainske portefølje består bl.a. af investeringer i vedvarende energi, landbrug, IT- og tech-industri samt i en håndfuld fremstillingsvirksomheder. Ifølge Lisbeth Erlands klarer deres virksomheder sig godt, selvom de, ligesom alle andre i Ukraine, er under pres. På tværs af sektorer oplever virksomhederne et tiltagende problem med mangel på arbejdskraft. Det gælder særligt i landbruget, hvor det tidligere er
gået rigtig godt, og i produktionsvirksomhederne.
Investerer IFU alene eller i samarbejde med andre virksomheder?
-Vi investerer aldrig alene, og de fleste af vores investeringer i Ukraine har gennem tiden været i samarbejde med danske virksomheder, selvom vi ikke længere er bundet til dette. F.eks. går vi, når det drejer sig om investeringer i vedvarende energi, primært sammen med internationale investorer – vi har kun én investering i Ukraine i denne branche sammen med en dansk investor.
Hvordan adskiller Ukraine sig fra andre markeder?
-Ukraine er et land i krig og har været regeret under undtagelsestilstand, altså Marshall-lov, siden februar 2022. Det gør en væsentlig forskel. Nogle regler og love er blevet strammet, mens andre er blevet lempet. Der er mange uforudsigelige faktorer, som følge af krigen, og som gør det svært at vurdere risikoen ved at drive forretning. IFU har ikke tidligere været aktiv i et marked eller i et land i krig. Investeringsrisikoen vurderes at være så høj, at internationale ratingbureauer er holdt op med at lave ratings for Ukraine.
Er det en politisk beslutning at IFU stadigvæk er i Ukraine?
-Det er en politisk beslutning, at IFU skal fortsætte med at være aktive i Ukraine, og finansieringen til de investeringer, som vi foretager, kommer via statens Ukraine-fond.
Har I indflydelse på de virksomheder, som IFU investerer i?
-Absolut, vi kræver altid indflydelse. Vi er det, vi kalder en impact investor. Vi stiller altid krav til virksomhedsledelsen om god forretningsførelse, hvordan man skaber udvikling, og hvordan virksomheden behandler sine medarbejdere. Vi har altid en række krav til, hvordan virksomhederne skal opføre sig både miljømæssigt og ledelsesmæssigt, for at sikre, at den udvikling, vi arbejder for, også bliver skabt. Hvis vi er medejer af en virksomhed, har vi altid en plads i virksomhedens bestyrelse. I nogle tilfælde gælder det også, når vi yder lån til en virksomhed.
Har I et godt indblik i forretningsklimaet i Ukraine?
-Ja, selvfølgelig. IFU er en aktiv investor, og vi er i tæt dialog med vores partnere. Vi har også et lokalt kontor i Kyiv, hvor vi har to medarbejdere, og de har fingeren på pulsen, når det kommer til, hvad der foregår i vores virksomheder.
Hvordan vil du beskrive virksomhedskulturen i Ukraine?
-Det afhænger meget af, hvilken branche man er i, samt geografi, dvs. om virksomheden ligger i Kyiv eller ude omkring i regionerne.
-Den helt grundlæggende forskel er, at vi i Danmark har et tillidsbaseret samfund, mens Ukraine er et samfund, der er baseret på kontrol. Denne forskel smitter naturligvis af på virksomhedskulturen. Derfor kan den tillid, der er mellem arbejdsgivere og medarbejdere i Danmark, tage lang tid at opbygge i Ukraine. I Danmark driver vi vores virksomheder ud fra princippet om frihed under ansvar, og det er ikke et ledelsesprincip, som man støder på i Ukraine hver dag.
-Det betyder, at man skal være parat til at være til stede og bruge væsentligt flere ressourcer på at lede, udvikle og også kontrollere sine medarbejdere. Jeg siger ikke, at opbygning af gensidig tillid er en umulig opgave - det kan man sagtens, vi har nogle fantastiske medarbejdere i vores virksomheder i Ukraine. Men jeg tror, at hvis man spørger danske virksomhedsledere i Ukraine, så vil de alle bekræfte, at man ikke automatisk kan overføre den danske ledelsesmodel til Ukraine.
-Udover dette er det værd at bemærke, at vi i Danmark har en tradition for samarbejde mellem offentlige og private aktører samt civilsamfundsorganisationer. I Ukraine findes derimod ikke dette samspil, og virksomheder oplever samarbejdet med myndighederne som bureaukratisk, ikke-transparent og ikke tillidsbaseret.
Er virksomhedskulturen den samme som den var for 20 år siden?
-Jeg har arbejdet med Østeuropa siden 1992, og på den måde har jeg oplevet udviklingen i Polen, Baltikum og mange af de andre lande, der nu er medlemmer af EU. Min fornemmelse er, at Ukraine er på samme sted i dag, som Baltikum og Polen var i halvfemserne. Vi har set det i de andre lande, at det tager en generation at ændre den eksisterende kultur, mindset og praksis. I Ukraine er der sket rigtig meget de sidste 10 år, men om det så går hurtigt nok, kan man jo diskutere.
-Igen vil jeg sige, at der er en meget stor forskel på Kyiv, og når du kommer ud i regionerne og skal drive virksomhed, f.eks. i Odessa oblast. I regionerne går reformerne mod den styreform og de regelsæt, der gør det nemmere for virksomheder at operere, i et væsentligt langsommere tempo. Når man tænker på, at Ukraine siden 2014 faktisk har haft en regering, som gerne ville gøre op med meget af den gamle styreform fra sovjettiden, går reformerne for langsomt, synes jeg.
-Der er helt sikkert mange progressive og yngre kræfter i Kyiv, som prøver at gennemføre nogle reformer. Men de støder åbenlyst på modstand fra folk, der ikke har interesse i, at disse reformer skal gennemføres, og som måske vurderer, at Ukraine ikke er parat til dem, fordi denne kontrolmentalitet er så indgroet i statsapparatet.
Hvilke råd kan du give til de virksomheder, der overvejer etablering i Ukraine?
-For det første skal man være opmærksom på de markedsmæssige og operationelle risici, såsom f.eks. de logistiske i forbindelse med import og eksport af varer. For det andet er der stadig nogle lovgivningsmæssige og administrative udfordringer, når man etablerer sig i Ukraine. De fleste beslutninger bliver taget fra centraladministrationen i Kyiv, og man skal være indstillet på længere sagsbehandlingstider i forbindelse med indhentelse af tilladelser, moms- og skattespørgsmål osv. Og til sidst, hvis jeg skal pege på de tre vigtigste områder, skal man være opmærksom på de begrænsninger for indførsel og udførsel af fremmed valuta, som den ukrainske nationalbank har indført.
-Hvis man vil købe ejendom eller en eksisterende virksomhed i Ukraine, så er der en golden opportunity i dag for at gøre en ”god handel”. Citationstegnet betyder, at pris naturligvis skal afvejes op imod udsigten til fremtidigt afkast i et marked, der er svært at forudsige.
-Man skal endvidere være opmærksom på mangel på arbejdskraft samt på forsikringsmarkedet, da reduktionsværktøjer for den traditionelle risiko er ret begrænsede. Man kan heller ikke forsikre sig mod, at din fabrik bliver bombet.
-Og så er der hele den økonomiske volatilitet, dvs. de økonomiske forstyrrelser, som krigen har medført, inklusiv høj inflation, den usikre lokale valuta hrivna og en forholdsvis begrænset økonomisk aktivitet.
-Ukraine drives i dag under Marshall-loven. Der er tryk på institutionerne, og f.eks. afregning af moms og skat kører ikke glat. Finansieringsmulighederne er begrænsede, så man skal have pengene med hjemmefra. Det er jo så her IFU kan komme ind i billedet og løfte en mindre del af finansieringen. Man skal være klar til at afsætte betydelige ressourcer for at få det hele til at fungere og r skal man skal være fysisk til stede, afslutter Lisbeth Erlands.
Comments