• andrej133

Kontor i Moskva og netværk i regionerne

Er det russiske firma ikke præsenteret i Moskva og Skt. Petersborg, vil samarbejdet næppe blive en stor succes. Moskva er den største by i hele Europa med ca. 12,2 mio. indbyggere. Skt. Petersborg er på tredje- pladsen med 5,2 mio. Man skal simpelthen være på markedet enten i Moskva eller Skt. Petersborg, og helst begge steder.


De seriøse russiske distributører og agenter har også et godt netværk i regionerne. På grund af Ruslands enorme afstande kan det være alt for tids-og omkostningskrævende at besøge kundekontakter i Sibirien eller i Fjernøsten fra Moskva.

Der er 6.500 km mellem Moskva og Vladivostok, ca. lige så langt som mellem København og New York. Det skal være en særlig attraktiv forretning for at tage på en sådan rejse. Normalt har de veletablerede russiske distributører partnere i 5-10 store russiske byer, dvs. regionale centre. Personligt vil jeg nævne i denne sammenhæng de følgende byer:


Nisnij Novgorod

Regionalt center i Volga-regionen; med ca. 1,3 millioner indbyggere er Ruslands fjerdestørste by efter Moskva, Sankt Petersborg og Novosibirsk. Afstand fra Moskva ca. 400 km.


Samara

Andet stort center i Volga-regionen; ca. 1,2 millioner indbyggere. Afstand fra Moskva ca. 900 km.


Jekaterinburg

Industrielt centrum i Ural-regionen, 1,3 millioner indbyggere. Byen ligger på Den transsibiriske jernbane. Afstand fra Moskva ca. 1.400 km.


Tjeljabinsk

Andet stort center i Ural-regionen, 1,2 millioner indbyggere. Afstand fra Moskva ca. 1.500 km.


Novosibirsk

Med 1,6 millioner indbyggere er den tredjestørste by i Rusland efter Moskva og Sankt Petersborg. Lige som Jekaterinburg ligger på Den transsibiriske jernbane. Afstand fra Moskva ca. 3.300 km.


Krasnojarsk

Det største økonomiske centrum af centrale Sibirien. 1,1 millioner indbyggere. Ligger på Den transsibiriske jernbane. Afstand fra Moskva ca. 3.400 km.


Irkutsk

Ligger på Den transsibiriske jernbane, ved Bajkalsøen; 0,6 millioner indbyggere. Afstand fra Moskva ca. 4.200 km.


Vladivostok

0,6 millioner indbyggere. Ligger ved enden af Den transsibiriske jernbane. Ruslands største havneby ved Stillehavet. Afstand fra Moskva ca. 6.400 km.



Vigtige regionale centre i Rusland



Øst-Info, Lysalleen 175, DK-4000 Roskilde, Denmark – Telefon (+45) 2023 6945 - info@oest-info.dk